Du er her: OM SKOLEN Nyhedsoversigt     

Se filmen fra Aktivitetsdagen 2010



Ladies and Gentlemen, Aktivitetsdagen 2010!

B-HOLDET BRILLEREDE IGEN. Soldater, præster, spejdere, puttere i pyjamas, bessere, autonome, punkere og sågar et brudepar bød årets aktivitetsdag på fredag d. 27. august. Det lykkedes 3.b at snuppe sejren for tredje år i træk med en kampgejst og samlet score, som ingen af de konkurrerende klasser kunne matche. Dog skal det retfærdigvis bemærkes, at flere 1.g-klasser satte nye, høje standarder for udklædninger og kampråb, og at de desuden pointmæssigt placerede sig på en samlet anden- og tredjeplads. Der bliver hård kamp til næste års aktivitetsdag. Se resten billederne fra aktivitetsdagen HER.

 

Putterne (an)kommer!




PUTTETID. Vanen tro bød de nyudklækkede 2.g'ere, 3.g'ere og 2. hf'ere skolens nye elever velkommen med musik, balloner og disinformationer om, hvordan man skal opføre sig som ny elev på gymnasiet. Efter den kærlige velkomst bød rektor velkommen i Store sal, og eleverne fik øvet motorik, rytmik og sangstemmen sammen med musiklæreren Søren Garsdal. Så skulle de vist være klar til denne uges hytteture.